I supermarkedet gemmer der sig mange tilsætningsstoffer i helt almindelige varer, og særligt visse konserveringsmidler vækker nu bekymring. To store franske studier peger på en sammenhæng mellem højere indtag og øget sygdomsrisiko. Fundene retter især fokus mod en række E-numre, som mange forbrugere møder i hverdagen.
Hvad viser de nye studier?
Forskerhold tilknyttet Inserm analyserede kostdata fra titusindvis af deltagere. I det ene studie så man, at et højere indtag af bestemte konserveringsmidler hang sammen med en øget risiko for type 2-diabetes. I det andet studie, offentliggjort i The BMJ, blev et højere indtag af enkelte stoffer forbundet med en højere samlet kræftrisiko.
Resultaterne viser ikke årsag med sikkerhed, men de er metodisk stærke og justeret for en lang række livsstilsfaktorer. Fællesnævneren er, at højere indtag af visse E-numre er koblet til en statistisk signifikant stigning i flere former for sygdom.
Konserveringsmidler mest knyttet til type 2-diabetes
I analysen af type 2-diabetes stod især fem grupper af stoffer frem. Kaliumsorbat (E202) optræder bredt i mejeri, bagværk og charcuteri, mens metabisulfit af kalium (E224) ses i tørret frugt, vin og enkelte snacks. Også natriumnitrit (E250) i forarbejdet kød var forbundet med en højere risiko.
Derudover pegede studiet på eddikesyre (E260) og natriumacetat (E262) i flere forarbejdede fødevarer samt calciumpropionat (E282), der ofte findes i brød og kager. Blandt antioxidanter var blandt andet natriumascorbat (E301), alfa-tokoferol (E307), natriumerythorbate (E316), citronsyre (E330), fosforsyre (E338) og rosmarinekstrakt (E392) forbundet med en øget risiko.
Forbindelsen til kræft
I The BMJ-analysen fandt forskerne højere samlet kræftrisiko ved højere indtag af udvalgte konserveringsmidler. Sorbater (E200–E203), især E202, var koblet til øget risiko samlet og for brystkræft. Sulfitter (E220–E228), især E224, viste ligeledes en positiv association med den samlede kræftrisiko.
For nitrit og nitrat var E250 knyttet til en højere risiko for prostatakræft, mens kalium nitrat (E252) var forbundet med øget risiko samlet og for brystkræft. Acetater (E260–E263) var ligeledes koblet til en højere samlet risiko, og specielt eddikesyre (E260) viste en signifikant stigning. Blandt antioxidanterne var samlede erythorbater og specifikt E316 forbundet med en højere risiko for kræft samlet og for brystkræft.
Stoffer, du især bør holde øje med
- E202 – kaliumsorbat: hyppig i mejeri, bagværk, charcuteri og saucer.
- E224 – kalium metabisulfit: i tørret frugt, vin, cider og visse snacks.
- E250 – natriumnitrit: i forarbejdet kød og pålæg.
- E260/E262 – eddikesyre/natriumacetat: i mange forarbejdede produkter og færdigretter.
- E282 – calciumpropionat: ofte i brød og kager.
- E301 – natriumascorbat: i charcuteri og frosne fisk.
- E307 – alfa-tokoferol: brugt bredt, også i babymad.
- E316 – natriumerythorbate: i forarbejdet kød og fisk.
- E330 – citronsyre: i sodavand, slik og industrielle mejeriprodukter.
- E338 – fosforsyre: i læskedrikke, brød og visse mejerivarer.
- E392 – rosmarinekstrakt: i olier, snacks og forarbejdede kartofler.
Hvordan skal resultaterne tolkes?
Studierne er observationsbaserede, så de viser association, ikke sikker årsag. Alligevel er de konsistente med eksperimentelle data, der antyder biologisk plausibel mekanisme bag effekterne. Når flere stoffer og flere kræftformer peger i samme retning, øges grundlaget for forsigtighed.
“Selv om resultaterne skal bekræftes, stemmer de overens med eksperimentelle data, der peger på skadelige effekter af flere af disse forbindelser,” udtaler Mathilde Touvier, forskningsleder ved Inserm.
Hvad kan du gøre i praksis?
Det vigtigste er at læse ingredienslister og holde øje med E-numre knyttet til øget risiko. Vælg oftere friske eller minimalt forarbejdede fødevarer og begræns forarbejdet kød og søde drikke. Små skift – som at vælge naturligt fermenterede produkter i stedet for tilsatte syrer – kan samlet set gøre en mærkbar forskel.
Hjemmelavede alternativer med simple ingredienser, f.eks. fuldkornsbrød uden propionater, kan reducere det samlede indtag. Og vælg produkter, hvor holdbarhed opnås via kølekæde og hygiejne frem for tunge doser af konservering.
Behov for opdateret regulering
Forskerne opfordrer til en bred genvurdering af tilladte niveauer og brugsmønstre for tilsætningsstoffer. Det gælder især i produkter, der spises ofte af børn og sårbare grupper, hvor selv små risikoøkninger kan få større betydning. En tydeligere mærkning kan samtidig hjælpe forbrugere med at træffe mere informerede valg i hverdagen.
Indtil myndighederne er ajour, er det fornuftigt at holde sit eget indtag af udvalgte konserveringsmidler lavt. Sigt mod en kost domineret af hele, uforarbejdede råvarer, og brug E-nummerlisten som et praktisk kompas ved indkøb.
